Jeg er ved at indrette nyt køkken i lille lejlighed, i alt kun 8,5 m2, men der er alligevel plads til lille spiseområde. Imidlertid vil jeg gerne udnytte et hjørne, og jeg har tidligere boet i et hus, hvor hjørnet havde et diagonalt underskab og kogeplader var indbygget foroven. Det gav en dejlig masse plads.
Spørgsmål er nu: jeg kan ikke umiddelbart se andre leverandører end Ikea, der har sådan et skab – og deres er i den fritstående Värde-serie, som bliver for voldsom i et lille køkken. Er der nogen, der har kendskab til andre leverandører? Der behøver ikke nødvendigvis at være fuld karrussel i skabet – åbne hylder er også en mulighed.
På forhånd tak for hjælpen.