juni 24, 2007
Renovering af gammelt køkken
Vi har et gammelt 70er køkken, der godt kunne trænge til at blive frisket op. Vi har ikke råd til et helt nyt, men har set mange eksempler på, at man kan nå langt for 5000 i renovering i stedet for.
Hvor kan det bedst betale sig, at vi tager fat? Lågerne er de gamle gule med den der runde grebsting, der var så moderne engang.
Hvis I har et budget på 5000 kr, vil vi foreslå, at lågerne males, og at I indkøber nye bordplader i et byggemarked.
Det være nødvendigt selv at gå i gang med malerrullen. Lågerne er heldigvis til at male på, idet finerlåger er et materiale, som malingen kan binde på.
De runde greb kan enten pilles ud og lukkes med en rund ‘prop’ og derefter spartles, så I kan få et mere moderne greb. Dette vil markant ændre udtrykket i køkkenet, så det fremstår som et helt andet køkken.
I kan også vælge at købe et greb, der passer til det nuværende hul, hvilket er den klart letteste løsning. Udvalget af disse greb er stærkt begrænset og vil ikke forny køkkenets udseende væsentligt.
Hvis der er penge til det, vil det også være en god ide at fjerne de gamle fliser (De er der næsten altid i køkkener fra den tid) og sætte nye op eller helt droppe fliser og i stedet tapetsere med glasfilt eller lignende.
God fornøjelse med projektet.