december 1, 2007
Ophængning af overskabe
Jeg vil høre om der er flere måder at hænge køkkenoverskabe op på. Sidste gang jeg monterede et køkken er over 20 år siden. Her blev skabene skruet direkte ind i væggen og bagefter blev skabene koblet sammen med nogle specielle bolte. jeg kan huske (og se på vores køkken)at det var svært at få skabene til at sidde 100 lige højt. Nu skal jeg igang i vores sommerhus, så jeg tænkte om man ikke har et system der er lidt smartere i dag?
De fleste køkkenfirmaer bruger en såkaldt ophængsliste til at montere overskabene på væggen. Systemet fungerer ganske ved at man skruer en liste på væggen for hvert overskab. Listen har en langsgående profil, der passer til en tilsvarende liste monteret øverst i overskabet bagved bagbeklædningen. Derved er det ganske let at få overskabene til at hænge i præcis samme højde. Ophængslisterne skal simpelthen vateres ud i forhold til hinanden, når de monteres på væggen. Skabene skrues derefter sammen sidevers og evt ind i væggen enten bagud eller i siden, for at sikre en ekstra stabil montering.
Med venlig Hilsen
Køkkenkøb.dk