Samling af bordplade
Vi har en større diskussion i gang med vores køkkenleverandør. Vi blev i forbindelse med købet af vores nye køkken, overtalt af firmaet til at bruge deres montør til at sætte køkkenet op. Vi havde ellers regnet med at bruge vores meget pålidelige og omhyggelige tømrer, som aligevel skulle lave alt andet tømrer arbejde under ombygningen.
Problemet er at vi overhovedet ikke er tilfreds med monteringen. Mage til sjusket arbejde skal man lede længe efter. Især samlingen mellem vores 2 granitbordplader er utilfredsstillende. Kan det virkelig være rigtig, at de 2 plader skal gabe 6-7 mm i forhold til hinanden og samtidig sidde 2-3 mm forskudt i højden. Selvom der er fuget i revnen, er samlingen efter vores mening ikke acceptabel. Vores egen tømrer er ikke meget for at udtale sig, men vi kan mærke på ham, at han er enig med os. Firmaet derimod er hverken til at hugge eller stikke i. De påstår at samlingen er helt som den skal være og at de ikke vil foretage sig yderligere i sagen. Vi har ikke tænkt os at lade sagen dø i synden, men kunne godt tænke os at høre, om vi kan få nogle gode råd fra nogen, der har været igennem noget ligende.
Mvh Jesper S.
Hej Jesper….nej det skal du da heller ikke bare acceptere… Jeg har efterhånden leveret rigtigt MANGE køkkener med granitbordplader på… Havde min granitleverandør leveret plader med 6-7 mm. luft i samlingen havde jeg så absolut bedt ham om at lade det om….er da langt fra tilfredsstillende. Der vil altid være en fuge idet granitleverandøren som oftest faset den skarpe kant af bordpladerne hvor de skal stødes sammen. Jeg mener du bør kontakte køkkenankenævnet hvis du ikke kan få din køkkenleverandør i tale. Det skal her pointeres at jeg, som alle andre køkkenfolk og mennesker i det hele taget, også laver fejl….spørgmålet er hvordan man handler på sine fejl.
Hilsen
Preben Kjær
http://www.evald-puggaard.dk
….og dine 2-3 mm. i højden er da heller ikke acceptabelt. Granitleverandørerne forbeholder sig normal ret til ‘afvigende’ godstykkelse, men må da indrømme at en så stor tykkelsesforskel har jeg nu endnu ikke oplevet fra min leverandør – kan være der er en grund til at der er meget billige leverandører på også det marked…man får måske hvad man betaler for…ikke dermed være sagt at du har fået billige plader, men kan da være din køkkenleverandør har…hmm, blot en tanke.
Desuden mener jeg, at det blandt andet også er her man skiller fårene fra bukkene blandt montørerne. Ville da have været ‘smartere’ at klodse den tynde plade op…så om ikke andet at overkanterne på bordplader var i flugt – er da alt andet lige mere praktisk og gennemført end at underkanten er i 100 % flugt – ved ikke med dig, men jeg bruger i hvert tilfælde ikke undersiden af mine bordplader til det store….
Sikke en sur sag. Vi har lige været igennem noget ligende. Butikken havde hyret ‘den bedste tømrer’ i hele verden til at montere vores nye køkken. Det gik fuldstændig galt for ham, med bordplader der ikke var monteret i vater, tilpasninger der var flosset på kanterne osv. Sagen endte hos Køkkenankenævnet der, heldigvis for os, gav os medhold. Køkkenbutikken blev pålagt at rette alle fejlene, så vi nu er tilfredse med vores køkken. Så mit råd til dig er at klage til Køkkenankenævnet. Håber bare at firmaet er tilsluttet nævnet. Se http://www.koekkenanke.dk
for yderligere oplysninger.